Sådan kan Apple iOS 14 påvirke dine annoncer og din rapportering

Apple har iværksat ændringer i iOS 14, som vil påvirke den måde, hvorpå Facebook modtager og behandler konverteringshændelser. Annoncerer din virksomhed på Facebook, vil du sandsynligvis skulle forholde dig til dette.

Det, Apple kort fortalt ønsker, er at fjerne mulighederne for at spore på personniveau, medmindre den pågældende person har givet aktivt tilsagn om at dele sine data. Du må gerne have en person og en hændelse (som et køb) hver for sig, men du må ikke kunne knytte dem sammen i forhold til Apples enheder.

Helt konkret vil Apples politik forhindre visse typer dataindsamling og -deling, medmindre brugerne tilvælger sporing på iOS 14-enheder. Eftersom mange vil fravælge sporing, vil annoncetilpasning og effektivitetsrapportering være begrænset for konverteringshændelser både i apps og på websites.

Det kan du gøre

Det første, du skal gøre, er at gå ind i din Business Manager og verificere dit domæne (under Brandsikkerhed – domæner). Facebook vil ikke kunne sende lige så meget data retur, hvis ikke det er verificeret. Det er igen fordi, Apple kræver, at Facebook skal kunne dokumentere, at dem, der modtager data, også har ret til at modtage den

Dernæst skal du få prioriteret dine hændelser (dem du vil måle på) og vælge den ene, som du gerne vil optimere efter. Facebook har nemlig fået lov til at spore én enkelt hændelse på en bruger, som opter ud af Facebook (klikker fra en annonce på Facebook og over på et website). Dette altså hvis brugeren ikke har givet tilladelse til, at Facebook må spore på personniveau.

Til det formål har Facebook introduceret ” Aggregeret hændelsesmåling”, hvilket begrænser domæner til 8 konverteringshændelser, som efterfølgende kan bruges til kampagneoptimering. Vi kan altså vælge 8 hændelser/events at optimere efter, og vi kan vælge 1 hændelse at spore efter, hos personer, der ikke tillader iOS 14-deling. Du finder Aggregeret hændelsesmåling i Hændelsesadministrator.

Skal vi hjælpe?

 Vi hjælper dig gerne med at gøre din Business Manager klar til iOS 14. Se vores priser for opsætning herunder.

Få hjælp til online medier

Gylden Media er altid klar på et uforpligtende møde.
Ring og hør mere om hvad vi kan gøre for netop din virksomhed.

RING 30 66 30 02